Ndr. Fasanvej 78, Det Grønne Funkishus

Det Grønne Funkishus

Stil: Funkis
Fredet: 2009
Opført: 1932
Tegnet af: Hans Dahlerup Bertelsen
Nebel og Olesen: 2008-
Mange ejerforeninger kommer bagud med bygningernes vedligehold. I det Grønne Funkishus gjorde man noget ved sagen og fik udført et bygningssyn som grundlag for fastlægning af en plan for fremtidig vedligeholdelse. Med udgangspunkt i denne projekterer vi og fører tilsyn i forbindelse med arbejder til genopretning af ejendommens vedligeholdelsesstand.

Ejendommen består af 2 parallelle blokke, som er opført med en bærende bindingsværkskonstruktion i stål - udmurede tavl og pudset. En usædvanlig konstruktion i dansk bygningstradition.

Bygningssynet giver struktur og overblik over indsatsområderne for opretning og vedligehold i årene frem. Tegnestuen har med udgangspunkt heri projekteret en omfattende tagistandsættelse.

Tegnestuen rådgiver endvidere i forbindelse med ejendommens boligindretning i overensstemmelse med de nu fredede bevaringsværdier.
Nebel & Olesen Arkitekter ApS Torvet 7, 2. sal DK-3400 Hillerød T +45 3213 3020 CVR31372216 Medlem af Danske ARK
Lav din egen hjemmeside med mono.net