Wiedewelts skulpturer, Brede Allé - Fredensborg Slotshave

Stil: Barok, klassicistisk
Fredet: 1918
Opført: 1760'erne
Tegnet af: Johannes Wiedewelt

Bygherre: Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme
Nebel og Olesen: 2008-14

Fredensborg Slotshave er et af Danmarks betydeligste barokhaveanlæg. Det blev med udgangspunkt i den oprindeligt anlagte have formgivet af den store franske arkitekt Nicolas Jardin i et samarbejde med billedhuggeren Johannes Wiedewelt. I 1760’erne under Frederik V frembragte de barokhaven med inspiration fra bl.a. Versailles i Paris. Senere tiders skiftende stilarter indenfor havekunsten udviskede barokhavens karakter, og Wiedewelts skulpturer var efterhånden i omfattende forfald. Dette til trods for tidligere tiders restaureringer og enkelte tidligere ny- og tilbagehugninger i skulpturerne.

Efter en bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal  har Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme iværksat en mangeårig drøm om en istandsættelse af parterren foran slottet samt en genskabelse af Brede Alle, som udgør den store brede aksiale allé foran slottet.

Nebel & Olesen Arkitekter leder og styrer projektet med restaurering af Wiedewelts skulpturer i Brede Allé. Frem til 2014 pågår restaureringen af 4 store Sejrstrofæer og nyhugning af 4 store bortførelsesgrupper alle udført i sandsten. Tillige pågår en restaurering af Danmarks- og Norgesmonumentet, udført i marmor.
Nebel & Olesen Arkitekter ApS Torvet 7, 2. sal DK-3400 Hillerød T +45 3213 3020 CVR31372216 Medlem af Danske ARK
Lav din egen hjemmeside med mono.net