
Vemmetofte Kloster - ny indretning af tagterasse
Tagterassen på Vemmetofte Klosters nordfløj blev etableret i begyndelsen af 1900-tallet. Inden da var fløjen forsynet med et saddeltag, men på et stik fra Prins Carls og Prinsesse Sofie Hedevigs tid ses nordfløjen med tagterasse som det gør sig gældende i dag.
Nebel & Olesen Arkitekter har udført projektforlag til ny indretning af terassen. Den eksisterende støbeasfaltbelægning foreslås fjernet og erstattet med en Brehmersandstensbelægning i faldende længder. Attikaen foreslås afrenset og istandsat.
En ny indretning med buksbom- eller takshække i støbte krumme kummer foreslås placeret i 4 grupperinger. Den krumme form giver læ for vinden afhængig af hvor man placerer sig. Fra grupperne er der mulighed for udkig til haven.
Klosterets midterakse foreslås styrket ved placering af 4 opstammede kugleakasietræer i store plantekasser på hver side af aksen. Derved etableres i alt 4 "opholdsrum" på terassen med forskellige karakterer og skyggeforhold.
På Attikaens piller placeres agaveplanter for at markere nordfløjen i forhold til resten af anlægget.
Terassens 4 opholdsrum møbleres med havemøbler fra Trip Trap fra serien "Grenen".